Club Klondyke

... vi siger ikke hvem der spiller

2015



20.01.2015

  • Quadrillion

    • Mathias Heise

    • David Rønne Vang

    • Aksel Stadel Borum

    • Mads Christiansen

  • Anne Sofie Steen Sørensen med band

    • Mads Reinhold

    • Lars Nielsen (Lars DK)

    • Samuel Hejslet

 

  • Michael Engmann, lyd
  • Anette Tinghus, fotos

Anmeldelse: Lars Thordal

1. Halvleg: Jazz musiker møder hingst.

Mathias Heise og Quadrillion

Klaverspilleren, mundharpespilleren (faktisk verdensmesteren i mundharpe!) og poeten Mathias Heise og hans legekammerater Mads Christiansen på guitar, Aksel Stadel Borum på trommer og David Rønne Vang på bas, holdt legestue og Klondyke var inviteret med. Det var en samling meget ekvilibristiske og meget unge musikere, der underholdt os på bedste vis. Overskriften var jazz, men andre stilarter var bestemt også indblandet (Det klingede lidt af Chick Corea, Dave Grusin, Lee Ritenour – herligt!). ”4 på gulvet – det risikerer at gå lige i benene”, udtalte kapelmesteren. Dejlige sange med pudsige og iørefaldende arrangementer. Maleriske visualiseringer, som Mathias kaldte sine små historier, der introducerede nogle af sangene. Det hele fremført af unge musikere, med høj, høj teknisk klasse. Ingen tvivl om, at der vinker mange musikalske oplevelser foran Mathias, Mads, Aksel og David – håber vi kommer til at opleve nogle af dem – gerne i Klondyke igen!

 

2. Halvleg: Skøn sangerinde med chokoladesovs til nervespidserne (således præsenteret af formanden)

Anne Sofie Steen havde medbragt en musikalsk gryderet med smage fra Dolly Parton, Bob Dylan, Paul Simon, Søs Fenger, Carole King, og et par stykker mere. Alt udvalgt og særdeles frisk serveret, bl.a. på grund af den sparsomme tid til forberedelse. Anne Sofie havde fået halvanden dag til at udvælge sange og sammensætte et hold der kunne akkompagnere hende. Med så kort respeed, bliver tingene ikke øvet ihjel! Det kunne imidlertid ikke høres, at koncerten havde haft kort aftræk på forberedelsen – der blev spillet glimrende sammen og Anne Sofies stemme smeltede nærmest ud over musikken og kittede tingene sammen, på forbilledlig vis. Arbejdstitlen var: ”Vælg dine egne favoritter”. Det var et dejligt musikvalg og vi nåede sågar at have fællessang på You’ve got a friend. Til at akkompagnere sig havde Anne Sofie hjælp fra Mads Reinholt på guitar, Lars DK på klaver og Samuel Hejslet på diverse blæseinstrumenter (herunder en indretning sponseret af Fætter BR).

En herlig første aften i Klondyke 2015.


22.02.2015

  • Espen Just, piano

Esben Just

  • Henrik H. Lund

Henrik H. Lund

  • Aske Jacobi med band

Aske jacobi med band

 

  • Michael Engmann, lyd
  • Anette Tinghus, fotos

 

Anmeldelse. Lone Selmer

Og lidt formanden

 

Esben Just

Esben spurgte "gad vide om der er noget i fjernsynet i aften" efter 3 toner var jeg mere end ligeglad med både tv, telefon og den virkelighed der ikke handlede om en mand med et klaver på en scene.
Har sjældent været så underholdt - musik- både klaverspil og sang på højt musikalsk og humoristisk niveau.
Og når det er sjovest er det mest alvorligt - Esbens dybde og hans kærlighed til livet og musikken rørte det smågamle hjerte.
Hans Danmarks medley stod for mig som et af aftenens musikalske højdepunkter, man skal virkelig være forsigtig med at re-harmonisere gamle (måske mest danske) melodier men for en gangs skyld gav Esbens akkorder og tanker om disse nyt liv til sangene. Fx "glemmer du..." Og "længe nok har jeg bondepige været" for ikke at tale om "der er et yndigt land" der fik en sjat blues og New Orleans over sig - meget smagfuldt. Henriette er i øvrigt en god sanger.
Mindfullness i lagkagehuset, lort på restaurant, Wont you come Into my house- a whole lot of skønhed og humor goin on.
Esben viste sig som Danmarks mest musikalske stand up'er og jeg nød hver sekund.

Kh. Lone Selmer.

 

Henrik H. Lund

Henrik H. Lund er en dansk kultur-kæmpe med vid og lune. I mere end et halvhundrede år har hans vittige, finurlige, skarpe pen sloges med hans fuld-brøstede baryton om at være hans bedste våben i arsenalet.  Han har skrevet tekster til SÅ mange TV-udsendelser og revyer at antallet fortaber sig i tågerne. H. Lund er efterhånden blevet blind af en uhelbredelig øjensygdom, men kan det bremse hans 75 årige virketrang og krøllede hjerne? Nej, han skriver fortsat sine skarpe, uafrysteligt morsomme og indsigtsfulde – ja, viser, må man vel kalde dem, og han holder – nej han forbedrer - stadig sit tekst-håndværks eksklusivt høje bundniveau.  H. Lund skriver om alt muligt og kan sagtens og veloplagt gøre ”store sager” ud af bittesmå hændelser. Han bevæger sig ubesværet og rutineret fra nutidige historier, f.eks. udtrykt ved hjælp at teksten på en gravsten, til småliderlige viser med rod 100 år gamle høstballer i loen – og betjener sig rutineret af teknikken med at lave to helt forskellige slutninger på eventyret – og spiller drevent på publikums reaktioner herpå.

Det er vel ikke nødvendigt at sige, at publikum nærmest ikke ville slippe denne veloplagte og sjældne troubadur. Efter en rolig start, blæste Lund nærmest publikum ned af stolene. Det må vi simpelt hen gøre en anden god gang.

K.h. Ivan Pedersen.

 

Sjæls soothing
Sagde Ivan om Askes koncert og man må sige at Aske og hans band spillede en koncert med nærvær og nerve som måtte få selv det koldestes hjerte til at tø.
Een akkord spillet, en tone sunget - man er aldrig i tvivl om det er Aske Jacoby, hans personlighed, stil, lyd og musikalitet har gjort meget godt for solister og bands op gennem tiden i Danmark, og nu er han endelig for alvor trådt i karakter som solist - og hvilken een.
En som altid overlegen, legende og vidunderlig guitarist, en fremragende sanger og en komponist med smagfuld sans for det enkle og dog sofistikerede udtryk.
Hans valg af musikere er - rigtigt
Guitarist Rune Funchs eminente evne til at lægge klangflader og hans smagfulde soli forfiner, forstærker og forfrisker og giver skæve kanter og plads.
Assi Roars altid sikre og meget musikalsk tilpassede basspil vidner et langt musikalsk samarbejde mellem ham og Aske og de klæder hinanden godt.
Og den vidunderlig musikalske Trommeslager Jakob Høyers underspillede spil er så overlegent og afstemt.
Hvis overskriften er sjæls soothing er underskriften vellyd, vellyd, vellyd og go smag.

K.h Lone Selmer.

 

 

17.03.2015

  • ARTIST BESKRVELSE PÅ VEJ

  •  

  • ARTIST BESKRVELSE PÅ VEJ

  •  

  • Michael Engmann, lyd
  • Anette Tinghus, fotos
ANMELDELSE ER ENDNU IKKE MODTAGET

15.04.2015

  • ARTIST BESKRVELSE PÅ VEJ

  •  

  • ARTIST BESKRVELSE PÅ VEJ

  • Michael Engmann, lyd
  • Anette Tinghus, fotos

 

ANMELDELSE ER ENDNU IKKE MODTAGET


12.05.2015

  • Louise Dubiel med band

  •  

  • Morten Remar med Band:

  • Jens Runge, guitar

  • Henrik Irgens, bas

  • Esben Duus, trommer

  •  

  •  

    • Michael Engmann, lyd
    • Anette Tinghus, fotos
Anmelldelse: John Halse

Sidste aften i første halvår af 2015! Præget af den næsten sædvanlige variation, som Club Klondyke byder på: En mandlig og en kvindelig solist og i hver deres generation. Udtrykket var således – til dels forskelligt – men deres universer dybest set ikke: Den ene med titler som ”Umulige kærester”, ”Tro mod os selv” og Djævelen i dig”, den anden sang for eksempel om: ”Mer af dig”, Verdens dårligste dejligste” og ”Forpulet perfekt”! Så kærligheden – den dejlige, store og vanskelige var atter i fokus.

 

Første sæt stod Morten Remar for. Han præsenterede numrene fra sin nyudgivne CD: ”Umulige kærester”. Remar har den evne at beskrive temaer som alle og enhver kan identificere sig med: Den barndomsgade kan jeg godt huske, ja, sådan var det med min søskende for slet ikke at tale om min nye racercykel. Dertil kommer, at Remar naturligvis også kan skrive og synge om kærligheden, som vi på den anden side af de 50 kan huske den.

Med sig havde han et fantastisk band med Jens Runge i front på akustisk guitar, Esben Duus trommer, Henrik Irgens bas mv. Ikke alene spillede de helt tæt og med god fornemmelse for hinanden, men deres korsang: En dansk udgave af Crosby, Stills & Nash. Store ord, men faktiske dækkende.

Det var ikke første gang i Klondyke, men forhåbentlig heller ikke sidste.

 

Aftenens  andet navn denne aften var Louise Dubiel m. band. Hun er et relativt ukendt navn, men helt klart en ”upcomming artist”, men med et par CD´er bag sig: ”De nye superhelte” og ”Alle kneb gælder”.

Hun optrådte i Klondyke med en turliste bag sig så lang, så lang. Hun har så ganske klart lyttet til mange de ”gamles” råd: Spil, spil, spil, kun derved får du rutinen og tryghedens på scenen. Og den er Louise Dubiel så godt i gang med at få. For her blev vi præsenteret for et fejende flot sæt, hvis indhold var mere rocket end første sæt og også mere ungt i sit udtryk, med billeder på ungdommens bekymringer og besværligheder med kærligheden. Alt fremført i en ungdommelig sproglig form, instisterende på: ”Jeg vil frem”. Og ligesom Lousie Dubiel kommer ud over kanten denne aften, vil hun ganske givet også komme ud i en bredere sammenhæng med sine ofte meget veltournerede melodier og tekster. Så her: ”Husk hvor I hørte hende første gang!!!”

   

BILLEDER OG ANMELDELSER VIL EFTERFØLGENDE KUN FINDES PÅ FACEBOOK