Club Klondyke

... vi siger ikke hvem der spiller

2008


15.01.2008

  • Bjarne Langhoff

  • Fistful of $

    • Torsten Lefmenn

    • Lars Krarup

    • Rune Holberg

    • Lars Danmark

    • Ole Bendix

    • Trommeslager?

  • Rune Slot, lyd
  • Anette Tinghus, foto
Anmeldelse: Chris G.

Endnu en fantastisk og stemningsfuld aften i Club Klondyke.
Først optrådte Bjarne Langhoff solo med overvejende egne kompositioner. En ung fyr med en helt, helt fantastisk stemme der kan nå rigtig langt. Og så kan han det med elektronikken. En fed lyd med specielt en maskine til kor, der kunne det hele. En fed oplevelse.
Dernæst var der besøg af
Fistful of Dollars og igen med en super vokal, her bestyret af Torsten Lefmann, samt et super sammentømret band hvor alderen spænder fra 30 til 840 år. Som erstatning for en sygdomsramt guitarist, var der stand-in af allround super guitarist Lars Krarup, hvis soli altid lever i ugevis. Vi ser frem til ”For a few dollars more”.
En fantastisk aften.
Kom igen d. 18-2-2008 til nye musikalske overraskelser og oplevelser

 

18.02.2008

  • Mads Wolfbrandt

  • Camilla T.

  • Ole Boskov
  • Mike Andersen Band

  • Bjarke Slot, lyd
  • Anette Tinghus, foto

Anmeldelse: Jørgen Segall

Hovednavnet på en fantastisk Club Klondyke aften den 18. februar 2008 var ingen ringere end Mike Andersen & Band.
Så var der dømt Blues, Soul og R&B i helt egen stil. Et kompetent band der kan det hele. En hovedfigur, som giver plads til alle.
Alle medlemmerne i bandet nåede at blive stjerne for en aften.
Mike Andersens egne sange ligger i slipstrømmen af BB King til Marvin Gaye, hans egen proformens, viser hvor stor kærlighed han har til de gamle mestre.
Publikum var med under hele koncerten, der blev svinget, klappet og det var svært at slippe bandet.
Der var plads til de enkelte medlemmer, på et tidspunkt hvor keyboard manden Sand og trommeslageren tog over, mindede det anmelderen om de gode gamle Hansson & Carlson dage (hvis nogle kan huske disse gamle svenskere).
Vi glæder os til Mike Andersens nye plade, som kommer i efteråret 2008. For øvrigt bliver den mixed af folkene bag Alicia Keys seneste succeser.

Aftenen startede med et helt nyt navn, Mads Wolffbrandt, der samme dag var hentet ind i programmet Brødre på P4, som ønsker deres helt egen X-FAKTOR.
Ivan var ligeledes hentet ind af Alex Nyborg Madsen, for at tale om nye talenter.
Der snuppede Ivan, Mads Wolffbrandt til Klondyke.
Mads fik sin ilddåb sammen aften, spillede sine egne sange, med nerve og kærlighed. Hans inspiration er hentet fra countrymusikken, de gamle drenge med Johnny Cash i spidsen.
Har endnu sin pladedebut til gode.
Men bare vent piger og drenge den kommer om ikke så længe.

Nu blev det kvindernes tur Camilla T Lopez, har sin helt egen guitarlyd, sin helt egen stemme, fremragende. Hendes sange er nærværende og handler om det liv hun lever.
Camilla er også en pige på vej. Har opholdt sig 2 år i USA . Det var ikke musikken der førte hende derover men kærligheden. Har udgivet plade både i USA og Japan. Spillede for øvrigt med Dizzy Gillespies søn, under sit ophold i USA.
Hjemme i Danmark igen spiller Camilla på cafeer mm, alene og sammen med sin nye trio, både egne sange og cover.
Vi ser frem til hendes første udgivelse i Danmark.

Ole Boskov var næste gæst i Club Klondyke, manden der siden 1996 har udgivet 5 albums, med egne kompositioner. Han gav smagsprøver på sit store katalog af sing/songwritter melodier.
Det swingede og blev fremført meget professionelt.
Hans inspiration er hentet fra Bruce Horsby, Billy Joel, Elton John og Eagles Don Henley.
Han kan sit kram, når man ser på alle de kunstnere han har spilles sammen med.
Sidst har han været med til at færdiggøre Backseats nye skive.
Find dem alle på My Space eller YOUTYPE.

De rutinerede og nye navne, skabte denne februar aften en særlig stemning i vores nye destination Krudt-tønden.
Endnu en storslået musikaften, hvor alle vi medlemmer blev overrasket og tilpas forstyrret i vores egen lille musikverden.
Mer´ af det Ivan, så kommer vi sku’ også næste gang.
 

 

18.02.2008

  • Hush

    • Dorthe gerlach, vokal

    • Michael Hartmann, guitar, vokal

    • René Højmark, guitar

 

  • Benny Host Trio

    • Benny Holst, vkal, guitar

    • Martin Andersen, violin

    • Jacob Rathje, vocal, guitar

 

  • Rune Slot, lyd

 

Anmeldelse: Anette Tinghus

En klubaften hvor mange sikkert havde lagt hverdagen på hattehylden og gjort plads til endnu en drømmende musikoplevelse.
Musikken var denne aften med HUSH samt Benny Holst m. TRIO.
En dejlig sammensætning, der gav publikum en tankerejse rundt i verdenen.
Startende i USA, herefter Europa nærmere Grækenland og tilbage igen til Danmark endende i Klondykes café inspireret sal.
HUSH gav den hele armen med nydelige sange, gamle som nye. Med drømmende, medrivende rytmer sammenbundet af historier fra en netop endt USA tur, hvor sangskrivning havde været dominerende.
Historier der tryllebandt publikum og sikkert for de fleste gav tankerne et skub væk fra hverdagen. Dorthe sang med et utrolig dejlig, let vibrerende stemme der virkede godt matchende til guitarerne. Fed musik oplevelse.
Benny Holst m. TRIO var herefter på, med en musiksmag på deres kunnen. En yderst veloplagt Benny der med sine dejlige sjove historier ind imellem sangene fik genkendende billeder frem hos publikum.
Der var en dejlig stemning i rummet, publikum blev skubbet ud og langt ind i deres indre univers, med en fornemmelse af blå vuggende bølger med lyde af delfiner fra tonerne af en super violinspillende Martin samt en guitarspillende Jakob.
En tankeflugt med rolige og hyggelige spillende bands. KANON
En klubaften der gav inspiration til at høre mere


 

 

15.04.2008

  • Birthe Kjær og Gemalerne

  • Mads Westphal og Steen Svanholm

  • Franka Abrahamsen med band

    • Janus bechmann

    • Morten Matesen

    • Sidse holte

    • Niels Christian Simmelsgaard

    • Per Kolding

  • Rune Slot, lyd
  • Anette Tinghus, foto
Anmeldelse: Jytte Poulsen

Der gik et sus gennem lokalet, da Ivan præsenterede aftenens første gæst: Birthe Kjær!
Birthe havde tilbudt sig til foreningen fordi, som hun siger: " Jeg har fået så mange dejlige aftener i Klondyke, og vil gerne kvittere"!
Det var fuldstændigt forrygende sådan at få dansk pops absolutte førstedame på scenen med 3 veloplagte gemaler. Vi fik "Vi Maler Byen Rød", samt et sammensat genhør af Birthes uforglemmelige sange, som vi alle jo har med os,  hvad der også kunne høres under fællessang på omkvædene. Dejligt også at kunne præsentere sådan en overraskelse. En stor  tak til Birthe kan ikke siges bedre end Franka gjorde senere: "Stor respekt"!
Jeg kan da også lige tilføje, at samtalen i den efterfølgende rygepause udenfor, for herrernes vedkommende, handlede temmeligt meget om Birthes gode udseende og hendes store professionalisme.

Mads Westphal & Steen Svanholm er nok et ubeskrevet blad for mange, men ikke længere for Klondykes gæster. Hvor var det morsom, musikalsk "stand up". Lejrbålsstemning med flere kendte protestsange, hvor teksterne var vendt på hovedet så indholdet blev positivt. Og for flere af sangenes vedkommende blev de faktisk bare endnu mere en syrlig og ironisk protest, hvis man ikke er så vild med den nutidige samfundsudvikling. Afsindig sjov idé og begavet gjort! Vi fik endog en selvskrevet sang, hvor MONA 30 år senere igen møder JESPER RAVN.... Topsjovt og tak for det!

Aftenens smukkeste og mest følsomme indslag stod Franka Abrahamsen og hendes fede band for. Meget betagende, sfærisk stemningsmættet musikalitet og flere steder også med kant. Jeg kan kun anbefale at man lytter til Frankas netop udsendte CD "The Willful Ne
glect".
Jeg synes Franka i den grad  har udviklet sit eget univers siden hun sidst gæstede Klondyke.  En smuk og sanselig oplevelse.

Igen en helt vidunderlig aften, hvor vi kom godt  rundt i musikkens forunderlige verden!   Jeg behøver jo ikke at tilføje, at vi vanen tro også havde den fedeste lyd fra Rune.

 

27.05.2008

  • Claus Hassing Band

  • Bamboo Brothers

 

  • Rune Slot, lyd
  • Anette Tinghus, foto

Anmeldelse: Niels Mosumgaard

Det var egentlig kun tredie eller fjerde gang jeg mødte op til en Klondykeaften, så jeg kan ikke lade være med at kommentere/anmelde klubbens rammer. De andre gange jeg har været med har været i andre lokaler, men stemningen har aldrig været til at tage fejl af. Der er en helt særlig Klondykestemning, som kan beskrives som forventningsfuld, imødekommende, generøs, taknemmelig og glad. Så publikum, som der tilsyneladende altid er rigtig mange af, skal have alle de stjerner, der måtte være til rådighed for anmelderen - hvilken stemning.

 

Det skal Klondykes ølbrygger Ebbe sandelig også. Jeg har smagt hans øl før, men denne lune sommeraften var den fantastisk. Ærgerligt baren løb tør, men på den anden side skulle jeg på arbejde næste morgen, så jeg var tilfreds med de to glas jeg nåede at indtage.

 

Det skal også fremhæves at Ivan P. er meget tydeligt til stede, både som konferencier, men bestemt også som medlevende kommenterende publikum under koncerterne. Det virker som om Ivans glæde ved god musik og tekst for alvor har sat sig i publikum, og det er helt klart i foreningen af Ivans smittende glæde, publikums medleven og Ebbes øl, man skal finde guldet i Klondyke.

 

Så udgangspunktet var perfekt for endnu en Klondykeaften, hvor man havde inviteret Claus Hassing og hans dygtige spillemænd fra Ålborg, som det første navn. Claus Hassing er mest kendt i disse egne for sin og fruens medvirken i årets melodigrandprix, som desværre ikke førte så langt. Men med en single i bagagen er han på vej ud med sine egne sange. Det var klassisk sanghåndværk, som blev leveret med en overbevisende stemme. Denne anmelder kunne dog ikke sige sig fri for en lille irritation over teksternes lidt for enkle simpelhed, men det øvrige publikum var glade og Claus Hassing og hans folk kan sagtens få en fest op at køre.

 

Aftenens andet band var Bamboo Brothers, som efter en årrække er blevet gendannet og igang med en ny cd og et 25 års jubilæum, som skal løbe af stablen d. 20 juni i Amager Bio. Det er garvede folk, som i forening har bevaret energien og autoriteten. Selvom man med det samme associerer Steely Dan, Little Feat og Toto, så man ved hvor inspirationen kommer fra, så har Bamboo Brothers alligevel formået at skabe deres helt eget udtryk. Hele bandet har i fællessskab et stærkt nærvær, og med Michael Roupés vokal og ikke mindst Troels Skovgaards helt forrygende guitarspil i front bliver man glad for at de igen har bestemt sig for at være et orkester.

 

Tak for endnu en dejlig aften.

 

16.08.2008

  • Lilyphone

  • J.Text and the Volunteers

 

Rune Slot, lyd

 

Anmeldelse: Jytte Poulsen

Det var dejligt igen at ses og ikke mindst høres - efter den lange sommerferie i Club klondyke! Godt at se jer alle igen!

Første bud var LILYPHONE, bestående af: MARIE KEIS UHRE, THOMAS BANG, JACOB HAUGMØLLE THOMHAR og THOMAS STEEN HANSEN, der præsenterede numre fra deres seneste album: Lilyphone.
Holdet har været en tur i USA, nærmere bestemt countrymusikkens Mekka, Nashville, hvor de er kommet under vingerne på en god ven af KEITH URBAN, og så kan det altså ikke blive meget større i den her genre.
Skønt var det!
Marie synger vidunderligt og drengenes kor gav gåsehud.
Gode kompositioner med små spændende krøller og med riffs der alligevel gik lige ind øjeblikkeligt, og meget radiovenligt, skulle jeg lige huske at fortælle Søren Rebbe & Alex Nyborg Madsen på DR/P4. Jeg sad med billeder på nethinden af Alison Krause & Union Station, Kate Bush, Hush og kunne også ind imellem også høre en " Little Yellow Taxi" køre forbi.
En skøn oplevelse - et dygtigt hold - og så er det bare svært at stå for den lillebitte charmerende usikkerhed, der kommer af, ikke at være slået helt igennem endnu. Men bare roligt, den kommer - succesen!!!!!

Efter pausen var der en helt anderledes gang i den!
Jeg følte mig fuldstændigt malplaceret i tøjet og burde have skiftet til overall, majspibe og stråhat og et godt tygget strå til mundvigen! Yea-haaa...... Hvor er min hest og hvor er min høtyv?
For fanden da..... Skide synd for Segall at skulle være i Berlin denne aften.
J-Tex på diverse spader og vokal, Frank  Borgaard på opretstående kontrabas og Carsten Rassum på baljerne gav os en omgang gedigen røvballe-country, knoldesparker & redneck-country af højeste kvalitet, Hillbilly & Honky Tonk med skøn humor.... Det eneste der manglede, for mig, var jødeharpen......
Desværre fik jeg ikke fat på cd´erne.......

Tjek begge holds hjemmesider....

En helt skøn aften, hvor USA for en gangs skyld viste sig fra den bedste side, nemlig bredden i den countrymusik der har været til så stor inspiration for aftenens to acts!

 

23.09.2008

  • Ladies Sing the Blues

    • Ane Kramme Abildtoft, vokal

    • Lea Thorlann, vokal

    • Lene Strøyer, vokal

    • Stuart Goodstein, keyboard

    • Gert Smedegaard, trommer

    • André Sørensen, bas

  • JUJU Fabulous

    • Carsten Andersen, trumpet

    • Hans Nybo, tenor sax

    • Kasper Wagner, alt.sopran sax

 

  • Pelle Gjobel, lyd
Anmeldelse: Peter Busborg

Ladies Sing the Blues:
Ane Kramme Abildtoft, Lene Strøyer, Lea Thorlann i den vokale forgrund og rundt og bag dem Stuar Goodstein: Keyboards, André Sørensen: Bas, Gert Smedegaard: Trommer.

Saftig, gyngende blues med hilsner fra New Orleans og musikalske udflugter langt ned over den mexicanske grænse og ud over prærien. Fremragende spillet og sprudlende friskt sunget og nærværende afleveret til os en sensommeraften på Østerbro. Egne, som lånte numre, særligt sangene ”Cold Pizza & warm beer” og ”Let’s make love” gjorde indtryk på anmelderen, inden bandet hastede videre til Bluesfestival i København.

Ju Ju Fabulous:
Carsten Andersen: Trumpet, Hans Nybo: Tenor sax, Bs.Clarinet, Kasper Wagner Alt-Spr.sax
Simon Andersen:Gui/Vox, Claus Olsen: Bas, Torben Puggaard: Rhodes/Hammond og Klondykes faste lydmand Rune Slot:Trommer.
Anført af Simon A.’s kompositioner og growlende vokal, blev vi igen taget med på en hæsblæsende rejse; hvis først med Damerne, i åben godstogvogn, nu med Drengene i jetfly. Små symfonier med rigelig plads til hele bandet, som hver og en, er ekvilibrister på deres instrumenter. Men også med mejslende hornarrangementer (nu også med nybagt far) og seje bas/guitar riffs, bundet sammen rytmisk, af en hårdtarbejdende Runes S. og et dejligt syret tangenttæppe, vidner om et stærkt sammenspillet band. Genren er en herlig gryde af Grunge, Jazz, Ska, Latin, og tung 70’ Rock, krydret med Zorn og Zappa humor og vanvid, serveret i det 21. århundrede.



28.10.2008

  • Lena Anderssen (Færøerne)

  • Mads Wolfbrandt

  • Jam med Peter Busborg med band

    • Lars Krarup

    • Helge Solberg

    • Buzz

    • Lena

    • Mads

    • Ivan

 

Anmeldelse: John Halse

Igen en aften, hvor man kunne udbryde Club Klondykes motto: ’Husk hvor du hørte dem første gang’.

Formanden Ivan Pedersen præsenterede aftenen på sædvanlig humørfyldt vis ved bl.a. at præsentere aftenens første optrædende: Lena Andersson med ordene: ’Hun optræder solo – har tidligere mindst optrådt som duo’! Vi lader det stå et øjeblik: En person der optræder som duo!

Men der var bestemt intet schizofrent ved Lena Anderssons sæt. Hun optrådte solo og således i et andet udtryk end på hendes netop udgivne CD: ’let your scars dance’, som er en velproduceret skive med band. Men her altså solo, hvor hun demonstrerede, at hun ligger i smuk forlængelse af den amerikanske singer-songwriter tradition. Der var tale om melodiøse og velsungne sange om livets lyse og… mørke sider. Bl.a nummeret ’It was´nt my fault’ der blev præsenteret med følgende replik: ’Ingen er vokset op i et perfekt hjem’. En bemærkning der for nærværende anmelder (erhverv: psykolog) er yderst interessant.

Lena Andersson, der kommer fra Færøerne viser, at Færøerne musikalsk er andet og meget mere end Teitur.

Dernæst gav Mads Volffbrandt et par numre og demonstrerede igen (har optrådt i Klondyke før), at vi her har at gøre med en absolut ’upcoming’ star, med et godt greb om det af skrive og synge sange med mundrette tekster der bare ’hænger sammen’.

Sidste hovednavn denne aften var Peter Busborg m. band bestående af Busborg selv, Lars Krarup/guitar, Helge Solberg/bas, Dan Hemmer/ keyboards – orgel (sikke et orgel) og Henrik Askov/trommer.

Peter Busborg er et næsten fast indslag i Club Klondyke. Han har som IP ofte siger: ’Mange gange reddet vores r..’, når vi stod og manglede et indslag. SÅ vi vidste det godt Busborg har en formidabel stemme og forstår at beherske den. Og samtidig ikke blot en hæderlig, men en fremragende sangskriver!

Numrene svingede fra det latinprægede over ballader til det grundlæggende rockede. Men hvad´ det hele rokkede og swingede, hvor Busborg blev bakket op af et særdeles velsmurt band, hvor ikke mindst Lars Krarups guitarer – som sædvanligt gjorde sig gældende med ’lyde, riffs og slide’. Hertil kommer Dan Hemmers orgellys der med den klassiske lesley-lyd gjorde at undertegnede følte sig hensat til gode gamle Booker T. and the MG´s.

Peter Busborg og bandet udgiver i disse dage en CD: ’BUSBORG 1:1’. Køb den – hør den, både CD´en og på denne aften var det for vist nok første gang ’Busborg på dansk’. Og så spiller Busborg og band atter på ’spil dansk dagen  d.30.10.

Aftenen sluttede dels med, at Ivan Pedersen gav et Sebastian nummer: ’Her er en sang til dig’, dels at de fleste af aftenens optrædende gav en forrygende udgave af: ’Knockin´ on heavens door’. Jo en ordentlig ’stang’ til Dylan. Og en ordentlig Klondykeaften.



17.11.2008

  • Jan Svarre

  • Basic Big Band og solister

    • Ole Boskov

    • Torsten lefmann

    • Michael Carøe

    • Ivan Pedersen

Anmeldelse: John Overgaard

"Alt er udsolgt i Lystrup Musikforening”, proklamerede formand Ivan Pedersen, da han introducerede undertegnede som aftenens anmelder.
”Alt udsolgt” – var der også hos mig, da jeg forlod Club Klondyke og Krudttønden efter 3½ timers forrygende og hæs-”blæsende” musikoplevelse. Det er sgu hårdt at være debuterende gæst og anmelder på en gang hos Club Klondyke. Men jeg… nød det.
Bestyrelsen i Club Klondyke, har skabt et unikt musikkoncept, hvor musikerne har en trang, men levende og inspirerende legeplads. Og publikum er ligesom forældreparret, der sidder på en bænk og nyder ”børnenes” leg. - Og så rummet… den gamle stald på Svanemøllens Kaserne.
Fordums vrinsken og prutten fra forsvarets fuldblodskavaleri, er erstattet af musikalsk vellyd af sang og trutten.
Aftenens første oplevelse var komikeren, Jan Svarrer fra Århus. En intertainer der med sin blændende mimik, skæve indfald og overraskende pointer fik latteren til at runge blandt publikum i Krudttøndens otte hestebåse. Hertil kan Jan Svarrer, bevæbnet med sin guitar levere finurlige sange om ”den jazzende giraf” og en ”snudebille-blues”. Et meget forfriskende bekendtskab fra Århus.
Basic Big Band overtog herefter de 19 tomme stole på scenen. Med bandets dirigent, Claus Bjerregaard i forgrunden, gav Basic Big Band mange sublime prøver på, hvordan et nyt Big Band efter mange timers øvning kan blive til. De 19 musikere i alderen 17 – 65 år afsluttede deres 1. set med en bragende flot udgave af Stevie Wonders, ”Sir Duke”.
Basic Big Band var helt klar til andet set, hvor Ivan P. skulle være solist. Helt klar var Ivan dog ikke helt. Det var noget med nogle jazz-takter der ”udeblev eller var for mange af” – ifølge Ivan.
Den atypiske start fik Ivan hurtigt rettet op på gav en dejlig version af ”Smoke gets in your eyes”.
Basic Big Band fik aftenen igennem den ene gæstesolist efter den anden.
For Ole Boskov gik en gammel drøm om at synge sammen med et rigtigt Big Band i opfyldelse. Og det gjorde han rigtig godt med nummeret ”That’s life”.
Herefter præsenterede Ivan Pedersen næste solist, The Voice himself, Michael Carøe. Et dejligt gensyn med en vidunderlig sangstemme, der var kommet i det bedste musikalske rum hos Basic Big Band. De kom i en lind strøm, - Lets fly away – Once in my life – Can’t take that away from me og I got you under my skin, hvor Carøe sang duet med Torsten Lefmann, a la Bono og Frank Sinatra.
Torsten Lefmann og hans flotte sangstemme, fik også lov til at slutte aftenen af på scenen sammen med Basic Big Band, Ivan P. og Michael Carøe.

En velforsynet anmelder kunne køre til Jylland med en stor oplevelse rigere i bagagen.



15.12.2008 Jule- og sæsonafslutning

  • Husbandet:

    • Thomas Fog, bas

    • Martin Stender, guitar

    • Søren Skov, kayboard

    • Steen "Larsm" Rasmussen

  • Solister:

    • Lasse Karlsson og Anette Tinghus

    • Pia Trøjgaard

    • Bobo Moreno

    • Lotte Lisby

    • Louise Engel

    • Peter Busborg, Lars Krarup og Smiley

    • Mathilde Lunderskov og Hanibald

    • Kenneth Thordal

    • Donna Cadogan

    • Ditlev Ulricksen

    • Monique

    • Ivan Pedersen

    • Børnekoret

  • Bjarke Slot, lyd

Anmeldelse: Jytte Poulsen

"Anmeldelse" er en skidt overskrift på  denne helt fantastiske aften, der overhovedet ikke skal anmeldes, men blot huskes  - for det ene højdepunkt afløste den næste og jeg vil blot sige: " Ærgerligt for de, der ikke var til stede!!!!  "


For 2008:
EN STOR HILSEN til EBBE for den fede øl og god jul ude i Japan, og rigtig mange tak til vores nye ølmand for super øl!

EN STOR TAK skal lyde til KRUDTTØNDEN for at huse vores musikforening i det forgangne år. Medlemmerne, gæsterne, bestyrelsen, teknikerne og ikke mindst musikerne har været glade for den velvilje, der altid ydes fra personalet, stedets gode faciliteter og egentligt også den gode beliggenhed. TAK FORDI I VIL HAVE OS!!!!

TAK til Københavns Kommune og til Kunststyrelsen for støtte, for uden den var det ikke gået!

EN MEGA STOR TAK til alle I musikere der har spillet og sunget for os i året, der snart rinder ud.
I har alle givet os fantastiske oplevelser med hjem, givet os bud på genre, nogle af os slet ikke viste "vi kunne lide". I har udvidet vores musikalske horisont og rustes os bedre til at komme igennem hverdagens små gråzoner. I har givet os mod på en tur i byen, når vi så jeres navn på plakaten et eller andet sted .
TUSIND, TUSIND TAK !!

TUSIND TAK til gæster og foreningens medlemmer.
Bestyrelsen får efter hvert eneste arrangement  at vide, at I ER FEDE AT SPILLER FOR.  Fordi I kommer for musikkens skyld og det kan mærkes oppe på scenen. At vores øl så også er temmelig godt og at I er gode til at hygge jer sammen på kryds og tværs er blot et stort plus oveni!

TAK for i år og vi håber at se jer alle igen den 20. januar 2009 til vores 7. sæson.