|
I
godt humør og sammen med et par gode venner bevægede vi
os endnu engang til Club Klondyke, spændte på, hvad Ivan
ville forsøde vores ører med denne gang. Og endnu engang
oplevede vi en forrygende aften!
Susi Hyldgaard, en superdygtig jazz sangerinde med et
strejf af pop, indtog os fra start med en charmerende
personlighed, der bredte sig til bageste mand! Med så
flot en vokal og et stort sangskrivertalent er det helt
ufortjent, at hendes karriere i Tyskland og Frankrig
ikke har bredt sig til Danmark. Susi’s tekster om blot
at være til stede som menneske er rigtig gode, og numre
som ”Take your time”, ”Seeking” og ”Moondance” var fløde
i ørerne. Vi slap hende heller ikke, før hun rundede
flot af med ekstranummeret ”Teach me tonight”.
Susi blev akkompagneret af den dygtige bassist Jannik
Jensen.
I anden afdeling overtog det københavnske rockband
Shotgun Revolution scenen og der blev i den grad ”rocked
igennem”! Forsangeren Ditlev Ulriksen har en gudbenådet
stemme og sammen med resten af bandet, især
guitaristerne Martin Frank’s og Henrik Berger’s heftige
soloer, fik vi virkelig rock så det gyngede. Bandet
fremstår professionelt og kan sagtens klare sig
internationalt. Anmelderens favoritter var helt klart
balladerne Flipside og Hopefully, men numre som ”I don’t
care”, ”Cocain Cowboy” og ”Fire in your eyes” vandt også
stærkt bifald. Gennem årene er utallige rockbands dukket
op og forsvundet ligeså hurtigt igen, men der er ingen
tvivl om, at Shotgun Revolution er kommet for at blive.
Skal der overhovedet siges noget negativt må det være
lydniveauet i forhold til lokalets størrelse. Og hvad
kan vi lære af det? Medbring høreværn fremover – kan
vist endda købes i Krudttøndens bar!
Bandets debut album ”Join the Revolution” udkom i øvrigt
i august 2010.
Endelig, tusind tak for Rune for en altid formidabel
lyd. Det er vist blevet til et ”fast takkepunkt” i
anmeldelserne, men en super lydmand kan ikke roses for
meget! (Vi elsker også Rune,
men denne aften blev den fede lyd begået af Pelle Gjöbel,
som også ALTID er
FEDDDD Red.)
Kort sagt oplevede vi endnu engang
en dejlig aften i Klondyke og Ivan skal have stor tak
for en utrættelig entusiasme og søgen efter nye
oplevelser til klubbens medlemmer og gæster. Håber du
har mod på det i mange år endnu – vi er i hvert fald
ikke i tvivl om gentegning af medlemskabet!
På gensyn den 14.
december!
Bente Andreasen
Og så har
vi modtaget denne dejlige mail fra Shotgun Revolution:
Sender du ikke de varmeste hilsner og et
dybfølt tak fra hele bandet for en forrygende aften, til
alle i Club Klondyke …vi hyggede os helt vildt og blev
meget inspirerede af den varme og imødekommende
stemning, der var og altid er til disse skønne
arrangementer.
Der er meget stor begejstring over
hele linien J
Mange kærlige hilsner
Ditlev
|